Handels- og billetbetingelser for Prophecy
Senest opdateret: d.18/7 2026
Disse handels- og billetbetingelser gælder ved køb af billet til Prophecy samt ved deltagelse i festivalen.
Ved køb af billet accepterer køberen følgende.
1. Arrangør
Prophecy mini EDM festival arrangeres af:
Vital Iconic Vibe
CVR-nr.: 31537614
Adresse: Åparken 3, 6823 Ansager
E-mail: kontakt@prophecyfestival.dk
Telefon: 2855 6091
Hjemmeside: www.prophecyfestival.dkI disse betingelser betegnes arrangøren som Prophecy eller arrangøren.
2. Festivalen
Prophecy er en éndagsfestival med fokus på elektronisk musik og er skabt til det voksne EDM-elskende publikum over 30.
Festivalen afholdes:
Dato: Lørdag d. 19. september 2026, med preparty fredag d. 18. om aftenen.
Tidspunkt: Campingområde er åbent fredag kl. 16.00 – søndag kl. 13.00.
Festivalområde er åbent lørdag kl 11.00 – søndag kl. 02.00.
Sted: Simmelvej 21, 7260 Sdr. Omme.Praktiske oplysninger om blandt andet adgang, transport, parkering, overnatning, mad, drikkevarer og program offentliggøres på Prophecys hjemmeside, billetsiden og relevante sociale medier.
3. Aldersgrænse og legitimation
Prophecy er et arrangement udelukkende for voksne.
Festivalen henvender sig primært til voksne over 30, med en fast aldersgrænse på 22 år. Børn og personer under 22 år har ikke adgang til festivalen – heller ikke i følgeskab med en voksen.
Baggrunden er blandt andet festivalens koncept og det forhold, at øl og vand er inkluderet i billetprisen.
Gyldig billedlegitimation kan kræves ved indgangen og ved udskænkning. Kan en gæst ikke dokumentere, at vedkommende er fyldt 22 år, kan adgang nægtes uden refundering af billetten.
4. Billetsalg og aftalens indgåelse
Billetter til Prophecy sælges via Billetto.
Billetto håndterer billetbestilling, betaling, levering af billetter og eventuelle billetgebyrer som billetformidler. Aftalen om adgang til og deltagelse i festivalen indgås mellem billetkøberen og Prophecy som arrangør.
Ved billetkøb gælder både:
- disse handels- og billetbetingelser,
- de oplysninger og vilkår, der fremgår af den konkrete billet og billetsiden, og
- Billettos gældende betingelser for anvendelse af billetplatformen.
Ved uoverensstemmelse gælder ufravigelig dansk lovgivning.
5. Priser og betaling
Alle billetpriser er angivet i danske kroner.
Den samlede pris samt betalings- og billetgebyrer fremgår inden betalingen gennemføres.
Betaling foretages via de betalingsmuligheder, som Billetto stiller til rådighed.
Køberen er ansvarlig for at kontrollere, at bestillingen, billettypen og kontaktoplysningerne er korrekte, inden købet afsluttes.
6. Levering af billet
Billetter leveres elektronisk til den e-mailadresse eller Billetto-konto, som køberen har angivet.
Køberen skal efter modtagelsen kontrollere, at billetten vedrører det korrekte arrangement og den korrekte billettype.
Hvis billetten ikke modtages, eller hvis der konstateres fejl, skal køberen kontakte Billetto eller Prophecy hurtigst muligt.
Køberen er ansvarlig for at sikre adgang til billetten på festivaldagen, enten digitalt eller i udskrevet form.
7. Billettens gyldighed
Hver billet giver adgang for én person, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
Billettens QR-kode eller stregkode kan kun anvendes én gang. Hvis flere personer fremviser kopier af samme billet, gives adgang som udgangspunkt kun til den person, hvis billet scannes først.
Prophecy er ikke ansvarlig for misbrug af billetter, som skyldes, at køberen har delt, offentliggjort, mistet eller på anden måde gjort billetten eller billetkoden tilgængelig for andre.
Billetter må ikke kopieres, manipuleres eller ændres.
8. Overdragelse og videresalg
En billet kan som udgangspunkt overdrages til en anden person, medmindre andet fremgår af billetten eller billetsiden.
Overdragelse og videresalg sker på køberens eget ansvar. Prophecy hæfter ikke for billetter købt gennem uofficielle salgskanaler eller private aftaler.
Billetter må ikke videresælges erhvervsmæssigt, som led i konkurrencer eller markedsføring eller til en pris i strid med gældende lovgivning uden arrangørens skriftlige tilladelse.
En billet kan ikke længere overdrages, når den er scannet eller ombyttet til armbånd.
9. Armbånd og genindgang
Billetten scannes ved indgangen, hvor festivalarmbånd udleveres.
Armbåndet er personligt og skal bæres korrekt og ubrudt under hele festivalen.
Beskadigede, løse, manipulerede eller bortkomne armbånd erstattes som udgangspunkt ikke.
Armbånd må ikke sælges, udlånes eller overdrages efter påsætning.
Efter påsætning af armbånd, kan man frit bevæge sig mellem campingområde og festivalpladsen.
10. Fortrydelsesret
Ved køb af billetter til en fritidsaktivitet med en fast dato, frafalder den almindelige 14-dages fortrydelsesret ved køb af billet, jf. dansk lovgivning.
Billetkøbet er bindende fra det tidspunkt, hvor købet er gennemført.
At køberen bliver forhindret i at deltage på grund af eksempelvis sygdom, arbejde, transportproblemer, ændrede private planer eller andre personlige forhold, giver ikke ret til refusion. Billetto tilbyder forsikring fim sygdom o.lign, som kan tilvælges sammen med køb af billetten.
11. Refusion.
Købte billetter refunderes kun, hvis:
- festivalen aflyses,
- Refusion sker som følger af ufravigelig dansk lovgivning.
Refusioner fra Prophecys side behandles senest 60 dage efter bekendtgørelse om aflysning af festivalen el.lign..
12. Aflysning
Hvis Prophecy aflyses, vil billetkøberne modtage information om refusion.
Refusionen omfatter som udgangspunkt den del af betalingen, som Prophecy efter gældende ret og aftale er forpligtet til at tilbagebetale. Billettos egne gebyrer behandles efter Billettos gældende betingelser og den konkrete betalingsstruktur.
Prophecy hæfter ikke for billetkøberens indirekte eller afledte udgifter, herunder transport, overnatning, måltider, ferie, tabt arbejdsfortjeneste eller andre dispositioner foretaget i forbindelse med festivalen, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
13. Force majeure og ekstraordinære forhold
Festivalen kan blive ændret, udsat, afbrudt eller aflyst som følge af forhold uden for arrangørens rimelige kontrol.
Dette kan blandt andet omfatte:
- ekstremt eller farligt vejr,
- brand eller naturkatastrofer,
- epidemi eller pandemi,
- myndighedspåbud eller ændret myndighedspraksis,
- krig, terror eller alvorlige sikkerhedstrusler,
- strejke eller omfattende transportforstyrrelser,
- væsentlige nedbrud i strømforsyning eller kritisk infrastruktur,
- alvorlig sygdom eller andre uforudsete forhold, der gør en forsvarlig afholdelse umulig.
Prophecy vil i sådanne situationer informere billetkøberne hurtigst muligt og forsøge at finde en rimelig løsning.
Billetkøberens rettigheder ved ændring, udsættelse eller aflysning afgøres efter omstændighederne, disse betingelser og ufravigelig dansk lovgivning.
14. Program- og artistændringer
Det offentliggjorte program er med forbehold for ændringer.
Prophecy kan ændre:
- kunstnere,
- spilletider,
- rækkefølge,
- sceneplacering,
- aktiviteter,
- områdets indretning og
- festivalens åbningstider,
når det er nødvendigt af kunstneriske, praktiske, sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige årsager.
Ændringer i enkelte kunstnere, spilletider eller andre dele af programmet giver som udgangspunkt ikke ret til refusion, så længe festivalen som helhed gennemføres og ændringen ikke udgør en væsentlig ændring af den købte ydelse.
15. Vejrforhold
Prophecy afholdes som udgangspunkt uanset almindeligt dansk sommervejr, herunder regn, blæst, kulde eller varme.
Ved dårligt vejr, er det muligt at flytte koncerterne indenfor.
Gæsterne er selv ansvarlige for at orientere sig om vejrudsigten og medbringe egnet påklædning og eventuel solbeskyttelse.
Hvis vejret medfører en konkret sikkerhedsrisiko, kan arrangøren midlertidigt afbryde festivalen, ændre programmet, lukke dele af området eller iværksætte andre sikkerhedsforanstaltninger.
Alle anvisninger fra arrangør, personale, vagter, beredskab og myndigheder skal følges.
16. Adgangskontrol og visitation
Prophecy forbeholder sig ret til at kontrollere billetter, legitimation, tasker, beholdere og øvrige medbragte effekter ved indgangen og under festivalen, når det sker af sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige hensyn.
Kontrollen udføres med respekt for gæsternes integritet og efter gældende regler.
Nægter en gæst at medvirke til en saglig adgangs- eller sikkerhedskontrol, kan adgang til festivalen nægtes uden refusion.
Fund af ulovlige genstande eller stoffer kan medføre bortvisning og anmeldelse til politiet.
17. Forbudte genstande
Følgende må ikke medbringes på festivalområdet:
- våben eller våbenlignende genstande,
- knive og andre farlige genstande,
- fyrværkeri, nødblus og eksplosive effekter,
- euforiserende eller øvrige ulovlige stoffer,
- lattergas til beruselsesformål,
- laserpointere,
- droner,
- professionelt foto-, video- eller lydudstyr uden tilladelse,
- genstande, der kan anvendes til vold eller udgøre en sikkerhedsrisiko,
- andre genstande, som arrangøren, vagter eller myndigheder vurderer er farlige eller væsentligt generende.
- egne drikkevarer (fri øl, vin, vand og sodavand er allerede inkluderet i billetten)
- egne madvarer
- paraplyer
- glasflasker
- større tasker
Prophecy kan offentliggøre yderligere begrænsninger inden festivalen.
Medicin til personligt brug er tilladt. Ved større mængder, særlige præparater eller medicinsk udstyr anbefales det at medbringe relevant dokumentation.
18. Nul-tolerance over for euforiserende stoffer
Prophecy har absolut nul-tolerance over for euforiserende og øvrige ulovlige stoffer, både på festivalpladsen og i campingområdet.
Besiddelse, brug, salg, videregivelse eller forsøg på at indføre euforiserende eller ulovlige stoffer på festivalområdet medfører øjeblikkelig bortvisning uden refusion af billetten.
Forholdet kan blive overgivet til eller anmeldt til politiet.
Denne bestemmelse gælder også, hvis en gæst forsøger at skjule eller bortskaffe stoffer i forbindelse med en kontrol.
19. Alkohol, fri øl og ansvarlig udskænkning
Øl, vin, sodavand og vand er inkluderet i billetprisen på selve festivaldagen i tidsrummet 11.00 – 01.00. Udenfor dette tidsrum, kan der købes drikkevarer til gode priser.
Fordelt over festivalpladsen vil der være beholdere med afkølede drikkevarer, til høflig selvbetjening og ansvarlig indtagelse. “Fri” betyder ikke, at den enkelte gæst har krav på ubegrænsede mængder eller uansvarlig indtagelse.
Der vil ligeledes være pantbeholdere til flasker, som du bedes lægge din tomme flaske/dåse i, inden du tager en ny.
Udover de fri drikkevarer, vil det være muligt at købe enkelte drinks gode priser.
Prophecy og festivalens barpersonale kan til enhver tid:
- afvise eller begrænse udskænkning,
- kræve legitimation,
- nægte udskænkning til tydeligt berusede personer,
- midlertidigt lukke eller ændre betjeningen i baren og
- bortvise gæster, hvis adfærd skaber utryghed eller fare.
Alkohol må ikke videregives til personer under 18 år, som under alle omstændigheder ikke har adgang til festivalen.
Det er tilladt at medbringe egne drikkevarer på campingområdet, men ikke på festivalspladsen..
Billetprisen refunderes ikke, fordi en gæst vælger ikke at drikke alkohol, bliver nægtet yderligere udskænkning eller ikke benytter alle de tilbud, der er inkluderet i billetten.
20. Adfærd og tryghed
Prophecy skal være et trygt og respektfuldt sted for gæster, kunstnere, frivillige og personale.
Der vil være sikkerhedsvagter på pladsen for at sikre en god oplevelse for alle.
Følgende accepteres ikke:
- vold eller trusler om vold,
- aggressiv eller stærkt grænseoverskridende adfærd,
- chikane eller mobning,
- diskrimination,
- racistisk, sexistisk, homofobisk eller på anden måde nedværdigende adfærd,
- uønsket seksuel opmærksomhed eller berøring,
- hærværk,
- tyveri,
- farlig eller stærkt hensynsløs adfærd,
- væsentlig gene for andre gæster eller festivalens drift.
Alle gæster skal følge rimelige anvisninger fra festivalens personale, vagter, samaritter, beredskab og myndigheder.
Overtrædelse kan medføre afvisning eller bortvisning uden refundering. Alvorlige forhold kan anmeldes til politiet.
21. Beruselse og bortvisning
En gæst kan nægtes adgang eller bortvises, hvis vedkommende:
- er så påvirket, at vedkommende udgør en risiko for sig selv eller andre,
- ikke kan tage vare på sig selv,
- udviser truende, aggressiv eller stærkt generende adfærd,
- ikke følger personalets anvisninger,
- overtræder festivalens regler eller gældende lovgivning.
Bortvisning som følge af gæstens egne forhold giver ikke ret til refusion..
22. Mad og drikkevarer
Det er tilladt at medbringe egen mad og drikkevarer på campingområdet, men ikke på festivalpladsen.
Nødvendige produkter af dokumenterede medicinske eller allergimæssige årsager kan medbringes efter nærmere aftale eller relevant dokumentation.
23. Rygning og åben ild
Rygning og brug af e-cigaretter er kun tilladt i de på campingområdet og festivalpladsen markerede områder.
Åben ild, grill, fakler, fyrværkeri og lignende er ikke tilladt uden arrangørens skriftlige tilladelse.
Fredag vil der på campingområdet være gasgrill tændt, hvor du kan grille medbragt mad eller købe pølser og tilbehør til gode priser.
Påbud vedrørende brandfare og sikkerhed skal altid følges.
24. Foto, video og lydoptagelser
Der vil blive fotograferet og filmet under festivalen.
Situationsbilleder og oversigtsoptagelser, hvor gæster indgår som en naturlig del af festivalens publikum eller stemning, kan blive anvendt til dokumentation, redaktionel omtale og markedsføring af Prophecy.
Prophecy tilstræber at tage rimelige hensyn til gæster, der ikke ønsker at medvirke på identificerbare nærbilleder. En gæst kan rette henvendelse til fotografen eller arrangøren under eller efter festivalen.
Portrætlignende billeder eller optagelser, hvor en person er det tydelige hovedmotiv, håndteres efter de regler og vurderinger, der gælder for den konkrete anvendelse.
Professionelle eller kommercielle foto-, video- og lydoptagelser kræver forudgående skriftlig tilladelse fra Prophecy.
Gæsters private optagelser må ikke foretages eller offentliggøres på en måde, der krænker andre gæsters, kunstneres eller medarbejderes rettigheder eller privatliv.
25. Kommercielle og politiske aktiviteter
Salg, markedsføring, uddeling af produkter eller materiale, indsamlinger, konkurrencer, politiske aktiviteter og andre organiserede eller kommercielle aktiviteter på festivalområdet kræver Prophecys forudgående skriftlige tilladelse.
Det samme gælder professionel dataindsamling og optagelser til kommercielle formål.
Uautoriseret aktivitet kan standses, og den ansvarlige kan bortvises uden refusion.
26. Personlige ejendele
Gæster er selv ansvarlige for deres personlige ejendele.
Prophecy hæfter ikke for bortkomne, glemte, stjålne eller beskadigede ejendele, medmindre tabet skyldes forhold, som arrangøren efter ufravigelig lovgivning er ansvarlig for.
Fundne genstande opbevares i 48 timer efter festivalen, hvorefter det overleveres som hittegods til Sydøstjyllands Politi, Vestergade 67, 7200 Grindsted.
27. Skader på festivalens ejendom
Gæster kan gøres ansvarlige efter dansk rets almindelige regler for skade på bygninger, inventar, teknisk udstyr, beplantning, dekorationer eller andre genstande, som tilhører arrangøren, festivalstedet eller tredjemand.
Hærværk kan medføre bortvisning, erstatningskrav og politianmeldelse.
28. Helbred og deltagelse
Deltagelse i festivalen sker under hensyntagen til den enkelte gæsts eget helbred og fysiske forudsætninger.
Der kan som del af artisternes performance og sceneshow, anvendes laserlys og stroboskoplignende effekter.
Gæster med særlige medicinske behov opfordres til på forhånd at orientere sig om adgangsforhold og kontakte Prophecy, hvis der er behov for særlige praktiske oplysninger.
I akutte situationer skal gæster følge anvisninger fra personale, samaritter og beredskab.
Prophecy er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler og fraskriver sig ikke ansvar, som ikke lovligt kan fraskrives.
29. Tilgængelighed og ledsagere
Der er adgang til både campingområde og festivalplads for gangbesværede og kørestolsbrugere. Terrænet er fladt, primært græsarealer. Vær dog obs på mulige udfordringer med pletvist blødt underlag, ved tunge perioder med regn forud for festivalen. Der forefindes handicaptoilet på campingområdet. Yderlig information kan fås ved at kontakte arrangøren.
Prophecy tilbyder fri billet til hjælper, ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.
30. Parkering og transport
Parkering og transport til og fra festivalen sker på gæstens eget ansvar.
Der er parkering direkte ved siden af campingområdet.
Gæster skal følge skiltning og anvisninger fra parkeringspersonale, festivalpersonale, politi og myndigheder.
Ulovligt eller uforsvarligt parkerede køretøjer kan håndteres efter gældende regler og eventuelt fjernes for ejerens regning.
Prophecy hæfter ikke for forsinkelser, aflysninger eller ændringer i offentlig eller privat transport.
32. Campingområde
Området er opdelt i et område for telte, og et område for campingvogne og autocampere. Ved campingvogn er det tilladt at køre bilen ind på pladsen for at sætte campingvognen, hvorefter bilen skal køres til parkeringsområdet.
Markeringer for opslåning af telte og opstilling af campingvogne/campere skal overholdes, for at følge gældende regler ift brand, sikkerhed og for at holde alle adgangs- og flugtveje fri. Bevidst manglende overholdelse kan medføre bortvisning fra pladsen.
31. Ændring af områdets indretning
Prophecy kan ændre festivalområdets indretning, adgangsveje, barområder, scener, faciliteter og kapacitet af hensyn til sikkerhed, myndighedskrav, vejr, drift eller publikumsflow.
Sådanne ændringer giver som udgangspunkt ikke ret til refusion, medmindre ændringen samlet set udgør en væsentlig forringelse af den købte ydelse.
32. Personoplysninger
Ved billetkøb behandles personoplysninger af Billetto og, i det relevante omfang, af Prophecy.
Oplysningerne kan blandt andet anvendes til:
- administration og dokumentation af billetkøbet,
- adgangskontrol,
- kundeservice,
- sikkerheds- og driftsinformation,
- håndtering af ændringer eller aflysning og
- opfyldelse af retlige forpligtelser.
Markedsføring via e-mail eller andre elektroniske kanaler sker kun, når der foreligger et gyldigt grundlag, eksempelvis et relevant samtykke.
Der henvises til Prophecys privatlivspolitik og Billettos egne oplysninger om behandling af persondata.
33. Information til billetkøbere
Vigtige oplysninger om festivalen kan blive sendt til den e-mailadresse, som køberen har anvendt ved billetkøbet.
Køberen er ansvarlig for at angive korrekte kontaktoplysninger og kontrollere sin indbakke, herunder eventuelt spamfilter.
Køberen er også ansvarlig for at videreformidle væsentlige oplysninger til øvrige personer, som køberen har købt billetter til.
Prophecy kan desuden offentliggøre drifts- og sikkerhedsoplysninger på sin hjemmeside og officielle sociale medier.
34. Klager og henvendelser
Spørgsmål eller klager vedrørende festivalen skal rettes til:
E-mail: kontakt@prophecyfestival.dk
Telefon: 2855 6091 (Havanna Luma)Henvendelsen bør indeholde:
- køberens navn,
- ordrenummer,
- en beskrivelse af forholdet og
- relevant dokumentation.
Prophecy besvarer henvendelser hurtigst muligt, og indenfor 48 timer på hverdage.
Spørgsmål, der alene vedrører Billettos tekniske platform, betalingsløsning eller billetlevering, henvises til Billetto.
35. Klageadgang
Hvis en tvist ikke kan løses direkte mellem køberen og Prophecy, kan en forbruger undersøge mulighederne for at indbringe sagen for relevant dansk klageinstans, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Oplysninger om aktuelle klagemuligheder kan findes via Nævnenes Hus.
36. Ændring af betingelserne
Den version af betingelserne, som var gældende på købstidspunktet, indgår som udgangspunkt i aftalen om billetkøbet.
Prophecy kan efterfølgende ændre praktiske festivalregler, når ændringen er sagligt begrundet i sikkerhed, myndighedskrav, drift eller andre væsentlige forhold.
Ændringer, som har væsentlig betydning for billetkøberen, vil så vidt muligt blive kommunikeret direkte eller offentliggjort tydeligt.
37. Delvis ugyldighed
Hvis en bestemmelse i disse betingelser måtte være ugyldig eller ikke kunne håndhæves, påvirker det ikke automatisk de øvrige bestemmelsers gyldighed.
Den pågældende bestemmelse skal i stedet fortolkes eller begrænses i det omfang, det er muligt efter gældende ret.
38. Lovvalg
Aftalen er underlagt dansk ret.
Ingen bestemmelse i disse betingelser begrænser de rettigheder, som en forbruger har efter ufravigelig dansk lovgivning.