TAK FOR EN HELT FANTASTISK FØRSTE PROPHECY-WEEKEN

Hvor skal vi næsten begynde?

Det er mandag, og der er igen blevet stille på Simmelvej. Scenen er pakket sammen, kablerne er rullet op, lysene er slukket, campingområdet er ved at være tømt, og de fleste af jer er sikkert allerede godt hjemme igen. For os føles det næsten lidt mærkeligt. Efter så mange måneder, hvor Prophecy har fyldt utrolig meget i vores hoveder, er det pludselig overstået. Vi har glædet os, været spændte, været nervøse, været frustrerede, været begejstrede og sikkert også været en lille smule vanvittige undervejs – men lige nu sidder vi først og fremmest tilbage med én kæmpe følelse:

Hold nu kæft, hvor er vi stolte.

For Prophecy Festival 2026 blev faktisk til virkelighed.

Det hele begyndte som en idé. En idé om at skabe noget, som vi selv savnede. Vi elsker EDM, vi elsker festen, musikken og den energi, der følger med, men vi havde også lyst til at skabe en festival, hvor det ikke nødvendigvis handlede om at samle så mange mennesker som muligt. Vi ville skabe noget mindre, mere personligt og mere nærværende. Et sted, hvor man kunne komme med sine venner, campere, grille, hygge sig, møde nye mennesker og samtidig få en ordentlig EDM-oplevelse med dygtige DJs, god lyd, lys og festivalstemning.

På mange måder var vores drøm at skabe en slags forvokset havefest – bare med EDM i blodet.

Det er nemt at sidde og snakke om sådan en idé. Det er noget helt andet at få den til at eksistere.

For der har været utrolig meget arbejde bag weekenden. Der har været planlægning, økonomi, booking, hjemmeside, billetter, markedsføring, udstyr, strøm, camping, praktiske detaljer, samarbejdspartnere, frivillige, artister og tusindvis af små ting, som de færreste nogensinde kommer til at se. Og hele tiden har der selvfølgelig været det store spørgsmål i baghovedet:

Kommer folk?

Fredag den 18. september fik vi svaret.

For så begyndte bilerne at komme.

Pludselig stod der mennesker på campingpladsen. Telte blev slået op, campingvogne blev parkeret, der blev fundet pladser, hilst på hinanden og gjort klar til en weekend, som ingen af os endnu vidste præcis, hvordan ville udvikle sig.

Og det øjeblik kommer vi aldrig til at glemme.

For lige dér gik det op for os, at Prophecy ikke længere bare var vores idé. Nu var der mennesker, som havde købt en billet, pakket bilen og taget turen til Sønder Omme for at være en del af det, vi havde brugt så lang tid på at bygge.

Fredag aften startede vores pre-party, og Alexandra M, DJ Sir Price, NYAS, DJ Mute og BLACKSWAN satte gang i weekenden. Der blev danset, grinet, drukket, snakket og hygget, og noget af det fedeste at se var, hvor hurtigt mennesker begyndte at falde i snak med hinanden. Nogle kom sammen med deres venner, andre kendte næsten ingen, da de ankom, men efter ganske kort tid var der allerede en følelse af, at alle var en del af det samme.

Det var præcis dét, vi havde håbet på.

Da fredagen sluttede, var vi trætte, men vi var også ekstremt spændte. For nu ventede lørdagen – den dag, som hele projektet i virkeligheden havde bygget op imod.

Lørdag morgen havde selvfølgelig lidt forskellige energiniveauer. Nogle var friske, andre havde måske brug for lidt mere kaffe end normalt, men langsomt begyndte pladsen at vågne igen. Folk spiste morgenmad, snakkede om fredagens fest og gjorde sig klar til den første rigtige Prophecy Festival-dag.

Og så åbnede vi.

BECHERMAND gik på som den første, og derefter fulgte N!CKLAS BARDEZ, MAGNUS RIEDEL, LEON LEEGAARD, SNAJDER, THOBY, TOPPMŪLLER, FREEDOM og MAASSIVE.

Timerne gik, musikken spillede, og festivalpladsen ændrede sig langsomt fra en plads med mennesker til det, vi havde håbet, den ville blive.

En rigtig festival.

Der var mennesker foran scenen, mennesker der sad og hyggede sig, mennesker der gik frem og tilbage mellem campingområdet og festivalpladsen, mennesker der mødte nye mennesker, og mennesker der bare stod midt i det hele og nød musikken.

Og det er nok noget af det, vi kommer til at tage mest med os fra weekenden.

For Prophecy handlede aldrig kun om DJ’s.

Det handlede om følelsen.

Om at kunne stå tæt på musikken og mærke den.

Om at kunne gå tilbage til campen og grille.

Om at kunne sætte sig sammen med nogen, man aldrig havde mødt før.

Om at kunne feste hele natten og vågne op næste morgen med følelsen af, at man faktisk havde været på festival.

Det var den oplevelse, vi håbede at skabe.

Og da vi stod der lørdag aften og så ud over pladsen, mens musikken spillede, var det svært ikke lige at stoppe op et øjeblik og tænke:

Det her er Prophecy.

Det er svært at beskrive, hvordan det føles at se mennesker feste til noget, man selv har brugt måneder på at skabe. For selvfølgelig ser vi også alle de ting, vi kunne have gjort bedre. Vi ser de små fejl, de ting der kunne være optimeret, og alt det vi allerede nu tænker, at vi skal ændre til næste år.

Men når man kigger ud over publikum og ser mennesker danse, smile og have det godt, så bliver alle de små ting pludselig mindre vigtige.

For det var jo derfor, vi gjorde det.

Og så kom der endnu en ting, som vi på ingen måde havde turdet regne med, da vi startede.

Omtalen.

Før festivalen skrev Netavisen Grindsted/BillundOnline om Prophecy og historien bag festivalen, blandt andet om inspirationen fra Fuckdale og vores idé om at skabe en anderledes EDM-festival ved Sønder Omme. Hardstylerz skrev også om Prophecy og vores tanke om at skabe en jysk EDM-festival med fokus på det voksne publikum. Det var i sig selv ret vildt at se vores idé blive omtalt uden for vores egen lille verden.

Men så tog det pludselig en helt anden drejning.

DR fik øje på Prophecy.

Vi kom på forsiden af DR, og Prophecy blev omtalt på P4 både fredag og søndag.

Det er altså en ret vild ting at tænke på.

Når man starter noget helt fra bunden, tænker man mest på, om man overhovedet kan få det til at fungere. Man tænker på billetter, økonomi, artister, strøm, udstyr og alt det praktiske. Man sidder ikke ligefrem og tænker:

“Mon DR skriver om os om nogle måneder?”

Men det gjorde de.

Og vi er simpelthen så taknemmelige for den interesse, Prophecy har fået. En kæmpe tak til DR og P4 for at være nysgerrige på historien og give os mulighed for at fortælle om, hvorfor vi overhovedet startede Prophecy.

Det er noget, vi kommer til at huske meget længe.

Men selvom omtalen selvfølgelig betyder utrolig meget for os, så er det faktisk ikke DR, medierne eller alle artiklerne, vi kommer til at huske bedst.

Det bliver jer.

Det bliver de mennesker, vi så danse foran scenen.

Det bliver grinene.

Det bliver de tilfældige samtaler.

Det bliver folk, der kom alene eller kun kendte få mennesker og alligevel endte med at være en del af fællesskabet.

Det bliver campingpladsen.

Det bliver de trætte ansigter lørdag morgen.

Det bliver alle billederne og videoerne.

Det bliver de beskeder, vi allerede har fået fra jer efter festivalen.

Og det bliver følelsen af at vide, at der faktisk var mennesker, der troede på vores idé.

For når man laver sådan et projekt, kan man bruge måneder på at planlægge alt ned til mindste detalje, men man ved først rigtigt, om man har skabt noget, når folk kommer.

Og I kom.

I gjorde Prophecy levende.

Derfor skal der også lyde en kæmpe tak til alle dem, som har stået bag festivalen sammen med os. Til vores DJs og artister, som leverede musikken og skabte lydsporet til weekenden. Til vores fotografer og videofolk, som har fanget alle de øjeblikke, vi selv havde for travlt til at se. Til vores hjælpere, frivillige og samarbejdspartnere, som har brugt timer på at få alle de praktiske ting til at fungere. Og selvfølgelig en kæmpe tak til Simmel Events for at give os muligheden for at skabe den første Prophecy netop dér.

En festival bliver ikke skabt af én person.

Den bliver skabt af rigtig mange mennesker, der hver især gør en lille eller stor forskel.

Og det gælder også jer, der delte vores opslag, inviterede venner med, fortalte kollegaer om festivalen, sendte Prophecy videre til andre eller bare skrev en sød besked.

Det hele hjælper.

Og det hele betyder noget.

For den første Prophecy bliver aldrig glemt.

Der kommer aldrig en anden første festival.

Der kommer aldrig en anden første fredag.

Der kommer aldrig en anden første lørdag.

Der kommer aldrig en anden første gang, hvor vi står og ser publikum foran scenen og tænker:

“Fuck… vi gjorde det faktisk.”

Det var den weekend.

Og I var med.

Vi ved selvfølgelig godt, at alt ikke var perfekt. Det ville næsten være mærkeligt, hvis det var. Det her var vores første festival, og vi har lært helt ekstremt meget. Vi har allerede en lang liste over ting, vi gerne vil gøre bedre, ting vi gerne vil ændre, og idéer vi gerne vil prøve af.

Men det er også noget af det fede.

Nu har vi prøvet det.

Nu ved vi, hvad Prophecy er.

Nu ved vi, hvordan det føles.

Og nu kan vi begynde at bygge videre på det.

Vi vil stadig gerne holde fast i det, som gjorde Prophecy til Prophecy. Vi vil gerne være en festival, hvor musikken er i centrum, men hvor fællesskabet er lige så vigtigt. Vi vil gerne have plads til både festen og hyggen. Vi vil gerne have camping, venner, nye bekendtskaber, kolde drikke, grill, grin og selvfølgelig masser af EDM.

Vi har aldrig haft ambitionen om bare at blive den største.

Vi vil hellere skabe noget, man har lyst til at komme tilbage til.

Noget man taler om bagefter.

Noget hvor man ikke bare siger:

“Jeg var til festival.”

Men:

“Jeg var på Prophecy.”

Og det synes vi faktisk, at I har været med til at skabe.

Så nu står vi her.

Mandag aften.

Weekenden er slut.

Vi er trætte.

Vi mangler søvn.

Der står sikkert stadig et eller andet sted en kasse, som vi ikke har fået pakket væk.

Men vi sidder også med et kæmpe smil.

For Prophecy Festival 2026 blev til noget.

Ikke bare på papiret.

Ikke bare i vores hoveder.

Men i virkeligheden.

Og det gjorde den, fordi I kom.

Så fra hele Prophecy Teamet vil vi bare sige:

Tusind, tusind tak.

Tak fordi I troede på idéen.

Tak fordi I købte billetter.

Tak fordi I kom til Sønder Omme.

Tak fordi I dansede.

Tak fordi I festede.

Tak fordi I hyggede.

Tak fordi I tog vennerne med.

Tak fordi I skabte stemningen.

Tak for alle grinene.

Tak for alle billederne.

Tak for alle videoerne.

Tak for alle beskederne.

Og tak fordi I gjorde den første Prophecy Festival til noget, vi aldrig kommer til at glemme.

Vi håber, I tog hjem med trætte ben, for lidt søvn, en masse gode minder og måske et par nye venner.

Det gjorde vi i hvert fald.

Nu skal vi lige lande.

Så skal vi kigge alle billederne igennem.

Så skal vi evaluere.

Så skal vi lære.

Så skal vi drømme.

Og så skal vi i gang igen.

For den første Prophecy var ikke slutningen.

Det var begyndelsen.

❤️ Tak for Prophecy 2026.

❤️ Tak for en fantastisk weekend.

❤️ Tak fordi I var med til at skrive det første kapitel.

Vi ses igen.

Kærlig hilsen
Prophecy Teamet

🔮 PROPHECY FESTIVAL